Skattehop langt over målet:
14 kommuner bag samlet skatteforøgelse på hele 570 mio kr.

Som det ser ud lige nu, er der, før de sidste kommunale budgetter for 2023 er endeligt vedtaget, udsigt til en kollektiv økonomisk sanktion fra staten på 420 mio. kr.

På et borgmestermøde i KL-regi i sidste uge blev det oplyst, at mens der i økonomiaftalen var lagt op til et samlet ekstra skatteprovenu på maksimalt 150 mio. kr. uden sanktioner fra staten, så er der lige nu planer om langt højere skatteforhøjelse - nemlig 570 mio. kr. Forhøjelser, som i alt 14 kommuner med større og mindre beløb bidrager til.

Hvis ikke den situation bliver ændret - enten ved flere skattesænkninger eller reducerede skatteforhøjelser i forhold til de aktuelle - så vanker der altså straf fra staten, der vel at mærke kommer til at gå ud over samtlige kommuner.

- Det er jo så nu, solidariteten mellem kommunerne skal stå sin prøve, lyder det over for DK Nyt fra borgmester i Slagelse Knud Vincents (V), som med hans udtryk er "en af de stygge" kommuner, der kan være med til at udløse den kollektive sanktion.

Slagelse står med en akut trussel om at blive sat under administration, hvis ikke der tilføres indtægter, så et krisebudget for 2023 indebærer her en forhøjet skatteprocent med et procentpoint. Det udløser 21,5 mio. kr. i ekstra indtægt - netop det beløb, kommunen kan høste uden individuel sanktion.  

- Når jeg læser budgetaftaler fra andre kommuner, så  ser jeg jo nogle, der hæver skatten for at styrke likviditeten, men som ikke er så presset økonomisk, som vi er. Vi har sparet 300 mio. kr., må lukke skoler og over det hele skære voldsomt ned. 

Overskuds-likviditet

Vincents understreger, at han på borgmestermødet mødte forståelse fra andre borgmestre, der godt kan se den ekstraordinære situation, Slagelse står i, og som gør det svært herfra at hjælpe på den truende kollektive sanktion.

- Jeg forstår jo godt de kommuner, som har rettet ind for flere år siden, og som derfor synes, de har gjort deres. Men samtidig så er der altså stadig store kassebeholdninger rundt om, som godt kunne klare en skattesænkning uden de store konsekvenser, siger Vincents med hentydning til København, som han mener godt kunne bære en endnu større sænkning end de vedtagne 0,1 procentpoint, der kostede 130 mio. kr.  

Samme melding lyder fra Gentoftes borgmester Michael Fenger (K), som efter borgmestermødet har stor forståelse for, at de færreste byråd har lyst til at sænke skatten, hvis det påvirker driften.

Men også han peger på, at der i visse kommuner er tale om overskuds-likviditet - altså kassebeholdninger, som man på grund af servicerammen alligevel ikke kan bruge på driften, og som så dermed kunne reduceres - til gavn for mere pressede kommuner.

Gentofte lægger også op til at hæve skatteprocenten - med 0,17 procentpoint, der udløser 32,8 mio. kr. Kommunen har fået særskilt tilladelse til det, uden at det berører den kollektive sanktion, på grund af konsekvenserne af udligningsreformen.