
FURESØ / KØBENHAVN: Kommunaldirektør i Furesø Nicolai Kragh Petersen skal fra 1. juli være økonomidirektør i Københavns Kommune. Her kom han også fra, da han per 1. oktober sidste år overtog stillingen i Furesø efter Steen Vinderslev. Dengang var han ressourcedirektør i børne- og ungdomsforvaltningen.
I sin nye stilling får han ansvar for den overordnede økonomi og bliver en del af Københavns Kommunes centrale ledelse, oplyser Furesø Kommune.
- Jeg har været rigtig glad for modtagelsen i Furesø og for samarbejdet med byrådet, borgmesteren og alle kommunens medarbejdere. Når jeg siger ja tak til stillingen i København, er det fordi, det for mig er en drømmestilling, som jeg nu har fået mulighed for at byde ind på. Jeg har lært meget af mit ophold i Furesø og efterlader en kommune med et godt samarbejdsklima og en fælles vilje til at gøre en god kommune endnu bedre, fortæller Nicolai Kragh Petersen.
- Vi er kede af, at Nicolai nu forlader os. Vi har haft et godt samarbejde og Nicolai har gjort en god indsats for kommunen i en svær tid. Vi ærgrer os over skiftet til København, men ønsker samtidig Nicolai al mulig held og lykke i sit nye virke, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).
Med dette jobskifte skal Furesø have sin tredje kommunaldirektør på få år, idet Steen Vinderslev var i jobbet tre år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.