FREDERICIA: Selskabet bag bl.a. Fredericia og Nyborg Havn og ADP, har været ramt af flere dårlige sager. Fredericia Kommune ejer 89 pct. af ADP, men offentligheden har ikke adgang til aktindsigt og information om havneselskabet. Det ønskede en utraditionel alliance bestående af Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti at ændre på med et fælles forslag, men det blev stemt ned af alle andre partier i byrådet, skriver Fredericia Dagblad.
En af forslagsstillerne, De Konservatives Tommy Rachlitz, sidder selv i havnens bestyrelse. Det samme gør Fredericias borgmester Steen Wrist (S). Begge har på grund af tavshedspligt været begrænset i deres muligheder for at kunne informere byrådet. Ifølge Steen Wrist vil kommende præciseringer i vedtægterne for ADP dog skabe mere åbenhed og gøre det lettere at orientere kommunens økonomiudvalg om sager i ADP. Alligevel havde Tommy Rachlitz gerne set forslaget været stemt igennem.
- Jeg anerkender, at aktionæroverenskomsten og ejerstrategien skaber meget mere åbenhed overfor byråd og især økonomi- og erhvervsudvalget. Når vi alligevel ønsker at fremsætte ændringsforslaget om aktindsigt, er det, fordi vi gerne vil åbne mere til verdenen uden for byrådet. Det må vi erkende, at der ikke er flertal for, udtaler Tommy Rachlitz i en skriftlig kommentar.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.