dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fra en tidligere oversvømmelse ved Kelstrup Strand - i januar 2019.
John Randeris, Ritzau Scanpix

Kystsikringsprojekt ligger klar - pengene mangler

Kystsikringsprojektet ved Kelstrup Strand og Hejsager er klar, men Haderslev Kommune ønsker, at flere tager del i de økonomiske konsekvenser - imens fosser vand ind over sommerhusområderne.
18. NOV 2022 12.10

HADERSLEV: Når det blæser, som det har gjort de seneste dage, så står vandet ind over kystkanten i de små sommerhusområder i Kelstrup Strand og Hejsager Strand, der ligger sydøst for Haderslev.

Sådan har det været i flere år, og det betød, at Haderslev Kommune i slutningen af 2020 satte gang i projektet Vores Kyst, som har til formål at finde en kystbeskyttelsesløsning for begge sommerhusområder.

Et projekt, der blandt andet går på at udvide og forlænge eksisterende digeanlæg.

Projektet ligger her to år senere egentlig klar til udførelse, men Haderslev Kommune ønsker, at flere skal løfte de økonomiske udgifter, skriver TV Syd. 

Optimisme 

I en beregning fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi står projektet til at koste omkring 30 millioner, og oprindeligt var regningen tiltænkt dem, der drager nytte af projektet, men kommunen ønsker ikke længere at placere regningen hos borgerne. 

- Hvis vi skal dele det ud på alle husstande hernede, så bliver det en væsentlig årlig udgift, siger Carsten Leth Schmidt (Slesvigsk Parti), formand for Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune til TV2 Fyn. 

Han fastslår dog, at pengene i en grad skal komme fra beboerne selv, selvom Haderslev Kommune vil kigge i egen kassebeholdning - ligesom der skal hentes penge udefra.

Udvalgsformanden fortæller dog, at der er et godt samarbejde i gang og at han tror på, projektet snart bliver sat i gang. 

mag

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kystsikringsprojekt-ligger-klar-pengene-mangler

GDPR