128 tvangsbøder har ikke stoppet ulovligheder

KORT NYT8. DEC 2019 12.53

VARDE: En næsten 12 år gammel sag om ulovlig virksomhed og ulovlige volde i Blåvand hænger til Varde Kommunes store frustration fast i retssystemet. Entreprenør Søren Jensen i Blåvand har trods tvangsbøder for 128.000 kr. intet gjort. Nu vil anklagemyndigheden så sætte ugebøden op, hvilket mildt sagt undrer Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik.

- Mit forslag er, at man dropper retsmødet. Jeg kan ikke se den sunde fornuft i at hæve ugebøderne. Så går der hurtigt et år igen. Min personlige holdning er, at vi skal skride til en selvhjælpshandling, så kan vi få ryddet op og få lovliggjort forholdene, siger Preben Friis-Hauge til JydskeVestkysten.

Varde Kommune har siden juli 2018 har forsøgt at få en erklæring fra anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi. En erklæring om, at flere og større tvangsbøder ikke giver udsigt til at få lovliggjort forholdene. Men anklagemyndigheden har gjort det stik modsatte ifølge centerleder Lars Eg Tanghøj i Erhvervscentret i Varde Kommune. Og kommunen er magtesløs.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt