ISHØJ: Selvom budgetprocessen i Ishøj ikke forløb helt efter borgmester Ole Bjørstorps hoved, så betød en indledningsvis aftale udenom ham ikke, at S-udbryderne i Ishøjlisten stod udenfor, da budgetaftalen for 2022 blev landet. Det gjorde i stedet en anden S-udbryder, Annelise Madsen.
Med 18 af 19 byrådsmedlemmer bag sig er det efter alle målestokke en bred aftale, der først og fremmest sikrer demografien på ældreområdet, hvor Ishøj har udsigt til stor vækst af over-80-årige. Det udmøntes blandt andet i fire mio. kr. til kompensation af hjemmeplejen for manglende plejeboliger og to mio kr. til øget normering, begge beløb årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene.
Der er også 2,3 mio. kr. i 2022 og 2,6 mio. kr. i 2023 til 36 ekstra sosuelevpladser, og på anlægssiden blandt andet 30 nye plejeboliger, hvor hovedparten af udgiften falder i overslagsårene. Der budgetteres også i overslagsårene med nye bygninger til jobcenterfunktioner, som Ishøj overtager fra Vallensbæk.
Partierne bag budgetaftalen er Ishøjlisten, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten med som nævnt løsgænger Annelise Madsen udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde i aften.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.