
De radikale er i denne periode repræsenteret i 57 byråd med samlet 80 mandater. Af dem er 41 valgt som eneste fra deres parti, så de sidder i enkeltmandsgrupper. Tre af dem er på det seneste blevet gen- og nyvalgt som spidser:
i Esbjerg melder Esbjerg Ugeavis, at Anne Marie Geisler Andersen er valgt som spids igen. Ved KV17 var hun spids for første gang og scorede langt de fleste personlige R-stemmer - 1.130 mod 82 til næste på listen. Ved opstilllingen blev Geisler, der i september 2019 meldte kommunen til ombudsmanden i en "hold-dig-fra pressen-sag", fremhævet for at have arbejdet på at forbedre kulturen i byrådsarbejdet.
Geisler har en baggrund i både Borgerrepræsentationen i København og i Folketinget, hvor hun senest ved FV15 blev første stedfortræder for Martin Lidegaard og fik perioder på Christiansborg. Hun er i dag igen folketingskandidat.
Af sn.dk fremgår det, at De Radikale i Albertslund har valgt Hediye Temiz som spids. Ved KV17 var hun opstillet som nummer fire på den sideordnede liste og snuppede det radikale mandat med 128 mod 117 til spidsen, Dennis Schmock.
Ved KV17 blev hun med sine 19 år yngst i byrådet og som formand for Kultur- og Fritidsudvalget uofficielt den næstyngste udvalgsformand i landet.
i Høje-Taastrup er der genvalg til Esat Sentürk som spids, oplyser sn.dk. Han afløste ved KV17 Michael Blem Clausen som spids, og partiet fik dermed et mandat, de ikke havde i den foregående periode.
Rettelse 23. marts: Før stod der, at Geisler ikke længere er folketingskandidat.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.