GLOSTRUP: Venstre i Glostrup må sige farvel til et af sine byrådsmedlemmer, Marlene Frandsen, der har repræsenteret partiet siden KV13. Hun forsøgte at blive borgmesterkandidat til KV21, men blev vraget ved en afstemning tilbage i december.
Hendes udmeldelse nu begrunder hun med "utilfredshed med den lokale ledelse" samt uenighed om skolepolitikken. Hun mener ikke at der bliver lyttet til hende i V-gruppen og ser derfor "ikke nogen grund til, at jeg bliver i Venstre", siger hun.
Venstre i Glostrup Byråd har tidligere i valgperioden sagt farvel til et byrådsmedlem, det var Lars Thomsen, der blev ekskluderet og efterfølgende en overgang indgik i et alternativt flertal mod borgmester John Engelhardt (V). Med Marlene Frandsen som nyslået løsgænger har partiet nu blot fem byrådsmedlemmer af de syv der blev valgt ved KV17.
mk