HØJE-TAASTRUP: Byrådsmedlem Merete Scheelsbeck (K) klemmer et barselsvikariat i Folketinget ind mellem to gange barselsorlov til sig selv. Det er folketingsmedlem Rasmus Jarlovs (K) plads, hun skal udfylde, mens han er på forældreorlov.
Selv er hun lige vendt tilbage i byrådet efter barselsorlov, og som hun siger til sn.dk, passer tre måneder i Folketinget lige med at hun skal på ny barselsorlov til juni. Det bliver så efter planen den sidste barselsorlov, derefter går hun efter en fast plads i Folketinget.
Hun forbliver i byrådet under vikartjansen og går også efter genopstilling til KV21, uanset valgkampen under barselsorloven. Sin debut i Folketinget havde hun i 2017, også i et vikariat og også for Rasmus Jarlov. Hun var desuden stedfortræder fra 2018 til FV19, mens Jarlov var minister.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.