Medarbejdere på landets socialpsykiatriske bosteder skal ikke arbejde alene. Det er budskabet fra socialminister Astrid Krag (S), efter at hun har gennemgået en redegørelse fra Socialtilsyn Øst om drabet på en medarbejder på bostedet Ørbækskilde i Odsherred den 30. december. Det skriver DR Sjælland.
- Når de lægger vagtplaner, så har de et ansvar for at tilrettelægge det, så det ikke er farligt for medarbejderne at gå på arbejde, siger hun til DR Sjælland.
Socialpædagogernes Landsforbund har foreslået en akutpakke med risikovurdering af alle socialpsykiatriske bosteder for at hindre flere drab, fortæller formand Benny Andersen. Socialministerens medarbejdere mødes i denne uge med dem for at få uddybet ønskerne. Astrid Krag forventer et mere konkret udspil på området i løbet af februar.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.