dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Veteran blandt kommunaldirektører går på pension

Stevns' kommunaldirektør, Per Røner, takker af efter knap 22 år på posten.
18. DEC 2020 6.50

STEVNS: Han begyndte som kommunaldirektør i daværende Vallø Kommune i 1999, og fortsatte i den nye Stevns Kommune i 2007: Per Røner, der nu takker af efter knap 22 år på posten, oplyser kommunen.

perroener_web - Jeg har taget beslutningen for et stykke tid siden, og har også tilpasset tidspunktet, så kommunalbestyrelsen i god tid inden næste valgperiode kan udpege min afløser. Det har helt overordnet været en stor fornøjelse at arbejde med de mange politikere og ansatte gennem så mange år. Udfordringerne har ind mellem været store, men vi er klart landet tilfredsstillende. Stevns har mange ildsjæle og dygtige folk. Det gælder både blandt borgerne og de mange foreninger, men også internt i organisationen, og jeg ønsker dem alle god vind, og takker for samarbejdet, siger den afgående kommunaldirektør.

Borgmester Anette Mortensen (V) står nu overfor at skulle finde en ny, øverste embedsmand sammen med et ansættelsesudvalg.

- Jeg vil godt takke Per for alle de år han dygtigt og med stor energi har stået i spidsen for Stevns Kommune. Som ny politiker for syv år siden var det meget trygt at komme ind i kommunen, og som borgmester har jeg haft stor glæde af mit samarbejde med Per, fortæller Anette Mortensen. 

Hvis corona ellers tillader det, tager Stevns Kommune afsked med Per Røner ved en reception ultimo marts.

Med opsigelsen går en rekrutteringsproces straks i gang. Målet er, at den nye kommunaldirektør starter den 1. april i god til inden kommunalvalget og den kommende valgperiode.

Kun to nuværende kommunaldirektører har været længere på deres post end Per Røner: Ole Slot i Vejen og Niels Aagesen i Vejle. Begge begyndte i 1997. 

ka
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/veteran-blandt-kommunaldirektoerer-gaar-paa-pension

GDPR