SYDDJURS: Kirstine Bille, der er anden viceborgmester i Syddjurs og næstformand for KL’s internationale udvalg, er blevet valgt til vicepræsident i Kongressens Lokalkammer, oplyser KL.
Kongressen for lokale og regionale myndigheder (CLRAE) hører ind under Europarådet. Det er Kongressens opgave at overvåge det lokale og regionale demokrati i Europarådets 47 medlemslande fx gennem valgobservationer.
Kongressen består af repræsentanter for lokale og regionale myndigheder fra de 47 medlemsstater. Kommunerne er repræsenteret i Lokalkammeret, der arbejder med lokaldemokratiets tilstand.
ka