Sundhedsminister i corona-selvisolation for anden gang

KORT NYT11. NOV 2020 10.55
TEMA: Corona

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går for anden gang på godt en uge i selvisolation og vil lade sig teste for coronavirus, oplyser ministeriet. Årsagen er, at en person i ministerens husstand er bekræftet smittet med virusset.

Det fremgår ikke, om Heunicke oplever nogen symptomer. Han skulle efter planen have deltaget i spørgetiden onsdag, hvor der er 13 spørgsmål til ham, langt størstedelen vedrørende corona. 

Det er anden gang, at Heunicke går i selvisolation. Første gang skyldtes det, at han havde deltaget i et møde med justitsminister Nick Hækkerup (S) der efterfølgende viste sig at være smittet med coronavirus.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev