Sag om Rødovres borgmesterbil lagt død

KORT NYT30. OKT 2020 13.33

RØDOVRE: Den tidligere borgmester Erik Nielsen (S) vil ikke få mere at høre for sin brug af et kommunalt køretøj. Sagen blev for et års tid siden rejst af Ekstra Bladet, der kaldte ordningen for en "camoufleret tjenestebil", men det afviste både kommunen og den daværende borgmester.

Nu kalder kommunen det imidlertid selv på sin hjemmeside for "en sag om tidligere borgmester Erik Nielsens tjenestebil". Det sker i en omtale af, at Ankestyrelsen har meddelt Rødovre Kommune, at den ikke vil rejse en tilsynssag og derfor ikke gør mere i sagen.

"Et tilfredsstillende punktum på den sag”, siger kommunaldirektør Anders Agger. Erik Nielsen blev i april afløst på borgmesterposten af Britt Jensen (S), der ved flere lejligheder har pointeret, at hun foretrækker cykel frem for bil, og ifølge kommunen er derfor "tjenestebilen til borgmesteren opsagt".

mk

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev