Ulrik Wilbek (V) ny formand for KL's socialudvalg

KORT NYT2. OKT 2020 12.10

Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) bliver ny formand for KL’s Socialudvalg. Han har været næstformand i udvalget siden 2018 og erstatter Thomas Adelskov (S), der af personlige årsager trak sig fra posten med udgangen af september, oplyser KL.

- Jeg har siddet som næstformand i Socialudvalget i 3 år og ser frem til at fortsætte samarbejdet med udvalget og aktørerne på socialområdet i min nye rolle. Vi har mange spændende dagsordener, som vi skal fortsætte arbejdet med for at sikre en god social indsats for en lang række borgere. Det er bl.a. den kommende 10-års plan for psykiatrien, Barnets Lov og ikke mindst handicapområdet, hvor vi blandt andet har nogle udfordringer i forhold til ankesystemet. Her håber jeg, at vi kan få en god dialog med regeringen og Folketingets partier om en løsning, siger Ulrik Wilbek.

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) bliver ny næstformand for Socialudvalget. Hun har desuden overtaget pladsen i KL’s bestyrelse efter Thomas Adelskov.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev