Borgmester i vælten for givtig bolighandel

Simon Aggesen tjente 11 mio. kr. på at eje en Frederiksberg-lejlighed i knap fire år.
28. SEP 2020 11.55

FREDERIKSBERG: Borgmester Simon Aggesen (K) har været meget heldig på boligmarkedet. Det er hans egen forklaring på en bolighandel, som den seneste uge er blevet udførligt beskrevet i især Ekstra Bladet, og som diskuteres flittigt på de sociale medier.

Interessen skyldes blandt andet, at Simon Aggesen tidligere i bl.a. Berlingske har fremhævet, at Frederiksberg også skal være for folk uden millioner på kontoen, og at internationale kapitalfonde ikke bør kunne opkøbe udlejningsejendomme, renovere dem, hæve huslejen og score en hurtig gevinst.

Borgmesteren og hans hustru købte i 2016 en 460 kvadratmeter stor lejlighed af Dansk Bibelskole for 9,5 mio. kr. Det var mindre, end to ejendomsmæglere havde vurderet lejligheden til, skriver avisen. Lejligheden var beboet af en lejer, men det lykkedes Simon Aggesen at finde en anden lejlighed til lejeren, som han var tilfreds med. 

Efter et halvt år begyndte Aggesen at undersøge muligheden for at opdele lejligheden i to, på samme måde som han tidligere i by- og miljøudvalget havde været med til at godkende for lejligheden nedenunder, beskriver Ekstra Bladet.

Det blev godkendt, og parret solgte i 2018 den ene halvdel for 14,5 mio. kr. I maj i år solgte parret den anden halvdel for 11,1 mio. kr. og flyttede i hus. Fraregnet udgifter til renovering har parret dermed haft en nettefortjeneste på 11,35 mio. kr.

Simon Aggesen forklarer selv sagen på Facebook sådan her:

 

Kære alle Som jeg tror, I allesammen ved, er jeg enormt taknemmelig for at være borgmester i vores skønne by. Men der...

Slået op af Simon AggesenOnsdag den 23. september 2020

 

 

 

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev