Silkeborg vælger statsgaranteret i år efter flere år med selvbudgettering

19-af-31-flertal voksede til 28, efter at budgetaftale var forhandlet færdig.
24. SEP 2020 15.14
TEMA: Budget 2021

SILKEBORG: Et både stort og bredt flertal står bag budgetaftalen for 2021, der igen i år byder på et løft af børne- og skoleområdet. Også sundheds- og ældreområdet og socialområdet står til et løft, og på anlægssiden er der sat penge af til at skaffe flere pladser på dagtilbudsområdet og skoleområdet.

Behovet kommer af, at Silkeborg er vækst- og tilflytningskommune, og netop det har gennem nu nogle år skaffet kommunen lidt ekstra til driften i forhold til, hvad statsgaranti ville have givet. Indtil videre foretrækker aftalepartierne imidlertid det statsgaranterede skattegrundlag for 2021. 

Budgetaftalen er oprindelig indgået af et ikke helt så stort og bredt flertal på 19 af byrådets 31 mandater, men efterfølgende har S tilsluttet sig og bragt budgetflertallet op på 28 af 31. Aftaleparterne er dermed Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale samt løsgænger Gitte Willumsen (eks-V).

Enhedslisten og løsgænger Lars Hansen (eks-S) står uden for aftalen. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i Silkeborg Byråd 7. oktober.

 

Se budgetaftalen.


 
 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev