Hovedstaden bliver rød i Tyskland

HOVEDSTADEN: Tyskland indfører krav om 14 dages karantæne for indrejsende fra Region Hovedstaden. Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice. Ændringen trådte i kraft onsdag aften og skyldes stigende smittespredning med coronavirus i den danske hovedstadsregion.

Rejsende kan dog indtil 1. oktober undtages fra karantænekrav, hvis de kan fremvise en negativ coronatest. Testen må maksimalt være 48 timer gammel. Ved ankomsten til Tyskland skal man fremover, hvis man kommer fra Region Hovedstaden, udfylde en formular med en række oplysninger om bopæl i Danmark og opholdsadresse i Tyskland.

Flensborg Avis skrev tidligere onsdag, at det tyske udenrigsministerie også overvejer at indføre rejserestriktioner i forbindelse med rejser til resten af Danmark. 50 smittede pr. 100.000 indbyggere er den tyske grænse for, hvordan der skal tages ekstra forholdsregler.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev