Dispensation hjælper Jobcenter Tårnby

Varslingspuljen hjælper ekstraordinært opsagte medarbejdere i Københavns Lufthavn og virksomheder i flybranchen.
18. SEP 2020 10.02

TÅRNBY: Mange mennesker, der har arbejdet i flybranchen, står uden job på grund af coronakrisen, og flere kommer til. Københavns Lufthavn har opsagt 555 medarbejdere, Sunclass Airlines 146 medarbejdere og Danish Refuelling Service samt SST Fuelling Services må sige farvel til henholdsvis 12 og 11 ansatte.

Jobcenter Tårnby har derfor søgt om midler fra varslingspuljen for at lave en særlig indsats, der skal hjælpe de fyrede over i et andet job, da man vurderer, at de ikke kan forventes tilbage til arbejdet i lufthavnen foreløbigt.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) dispenserer fra de normale kriterier, fordi der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang, og muligheden for at finde et andet job i nærheden er begrænset.

Hjælpen til de afskedigede i Københavns Lufthavn er på ca. 10,4 mio. kr. Opkvalificeringen skal ske til brancher med mangel på arbejdskraft. Kurserne vil bl.a. være rettet mod lager og logistik, forskellige former for kørekort, detailhandel og salg og service.

ka

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev