ROSKILDE / GREVE: I april blev en 61-årig mand varetægtsfængslet for overgreb mod børn i sit virke som handicapchauffør. Politiet oplyste i forbindelse med anholdelsen, at det var i tæt kontakt med Roskilde og Greve kommuner om sagen.
Den 61-årige udnyttede en 10-11-årig drengs mentale retardering og fysiske handicap, som gjorde drengen ude af stand til at modsætte sig handlingen, lyder det i anklageskriftet. Chaufføren er også tiltalt for ved flere lejligheder under kørsel i foråret og sommeren 2019 at have udnyttet en 17-18-årig piges mentale retardering og fysiske handicap til at begå overgreb på hende, hvilket han også filmede.
Han skal desuden have betalt sig til livestreaming af overgreb på børn i Filippinerne 14 gange, han er derudover tiltalt for at have begået overgreb på en baby i 1990'erne, og ifølge anklageskriftet havde han desuden 826 børnepornografiske billeder. Foruden en fængselsstraf går anklageren efter at fratage den tiltalte mand retten til at arbejde med børn og unge under 18 år eller gøre det i forbindelse med fritidsaktiviteter. Derudover skal han heller ikke have lov til at søge eller kontakte børn under 18 år, som han ikke kender, via internettet eller lignende. Retssagen begynder 30. november og ventes at vare tre dage med sidste dag 10. december.
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.