EGEDAL: Løsgænger og eks-V-politiker Ulrik John Nielsen i selskab med DF's Bettina Zarp og De Radikales Helle Anna Elisabeth Nielsen stifter nu 'Lokallisten Ny Egedal'. Dermed mister både DF og R et byrådsmandat, ligesom den nye liste bliver tredjestørst i byrådet, oplyser Lokalavisen Egedal.
- Vi bliver et socialt liberalt parti, som vil tage afsæt i, hvad der er bedst for vores borgere. De skal være i centrum, og de skal inddrages langt mere end det sker i dag. Hos os vil der være højt til loftet, og der vil ikke være ideologiske partibånd og dogmer, som vil stå i vejen for at kunne tilgodese lokale ønsker i løsningerne', lyder det.'
Ulrik John Nielsen blev i oktober 2018 ekskluderet fra Venstre for illoyalitet mod V-gruppen. Også R-gruppen, der oprindeligt var på tre, har haft et brud, hvor Jacob Peter Loessl i samme måned og år blev løsgænger, da hans gruppeformand mente, at han førte mere V- end R-politik.
Bettina Zarp bliver næste i den meget lange række af byrådenes DF-politikere, der forlader partiet i denne periode. I Egedal var hun i en tomandsgruppe, og hun forsikrer, at hun ikke smækker med døren, men 'vil prøve noget andet, som jeg kan se mig selv være en del af'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.