Løkke skal vidne i Instrukskommissionen

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er blevet indkaldt til afhøring i Instrukskommissionen, som undersøger forløbet omkring den ulovlige adskillelse af asylpar i 2016 under daværende integrationsminister Inger Støjberg (V). Det fremgår af kommissionens hjemmeside.

Lars Løkke Rasmussen skal vidne den 17. september. Også tidligere departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen og tidligere departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen skal vidne. Hun er i dag departementschef i Statsministeriet.

De nye vidner er indkaldt, efter at tidligere justitsminister Søren Pind (V) under en kommissionsafhøring har fortalt, at han orienterede Lars Løkke Rasmussen om sin bekymring for adskillelse af asylpar.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev