
Med meldingen fra opstilingsmødet i Gribskov i aftes, hvor borgmester Jan Ferdinandsen (K) har kundgjort, at han stiller op - og hans parti peger på ham som borgmesterkandidat - er der overblik over de nuværende 12 konservative borgmestres stilling før KV13.
11 ud af de 12 stiller op igen - og den eneste, der ikke gør, er Karsten Landro på Ærø, hvor han bl.a. havde haft det svært med trængt økonomi og lukning af skoler.
Konservative er blandt de tre borgmesterpartier, der kan fremvise kommuner med absolutte flertal - de andre er S og V. De største konservative flertal er i Vallensbæk, hvor hele 53,3 pct. af stemmerne ved KV09 gav partiet otte ud af 15 pladser og magten til først Kurt Hockerup (K), der efter sin død blev afløst af nuværende Henrik Rasmussen (K).
I Gentofte, hvor Hans Toft har resideret siden 1993, fik K ved KV09 10 ud af de 19 pladser - på baggrund af 52,6 pct. af stemmerne.
Jørgen Glenthøj på Frederiksberg, og Michael Ziegler i Høje-Taastrup er begge borgmestre, der har sidddet i mere end én periode og er stærke bud på at kunne fortsætte. Og i en række andre kommuner sidder K-borgmestrene på forskellige konstellationer - både rene borgerlige - men også samarbejder med bla. Socialdemokraterne, der måtte sælge borgmesterstolen til højestbydende for at slippe for at få Venstre til magten. Som i Viborg, hvor Søren Pape Poulsen er borgmester i sin første periode.
De øvrige nuværende K-borgmestre, der altså alle genopstiller, er Erik Lund i Allerød, Hans Barlach i Greve, der begge har siddet i mere end én periode, samt Morten Stotved i Hørsholm, Jørn C. Nissen på Samsø og Knud Kristensen i Vesthimmerland, der alle er i gang med deres første.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.