11 kommuner er bagud med tobak- og alkoholindsatser

Statens Institut for Folkesundhed har igen kortlagt kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme.
20. JAN 2020 8.00

Otte ud af ti kommuner har implementeret Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på tobak, alkohol, fysisk aktivitet, kost og mental sundhed. Det viser en ny kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsatser, som Statens Institut for Folkesundhed står bag.
 
Heri vurderer 93 kommuner, at deres indsatser på henholdsvis tobak og på alkohol lever op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. For mad og måltider svarer 84 kommuner, at deres indsatser lever op til anbefalingerne, mens det på mental sundhed er hele 89 kommuner. 

Siden kortlægningen af kommunernes forebyggelsesindsatser begyndte i 2013, ses en tendens til et lille fald fra 2017 til 2019 i antallet af kommuner, der har implementeret Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker på en række områder.

Kortlægningen følger også op på kommunernes brug af KL’s udspil fra januar 2018 'Forebyggelse for fremtiden'.

Udspillet har været drøftet politisk i to ud af tre kommuner og har afstedkommet nye prioriteringer på forebyggelsesområdet i over halvdelen af kommunerne.

Se KL's forebyggelsesudspil.


Opdateret 21. januar: Rubrik ændret fra 'Fem kommuner er bagud med tobak- og alkoholindsatser' til '11 kommuner er bagud med tobak- og alkoholindsatser'. Regnefejl, beklager.  

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt