Halsnæs havde 3.000 liter sprit samme sted

KORT NYT28. MAJ 2020 8.19
TEMA: Corona

HALSNÆS: I en kælder under Arresø Plejecenter Løvdalen i Frederiksværk har Halsnæs Kommune under coronakrisen opmagasineret 3.000 liter husholdningssprit og håndsprit. Det er 120 gange mere end Beredskabsstyrelsens regler foreskriver, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Jeg lægger mig fladt ned. Vi kunne nok have opdaget det her før. Det indrømmer jeg. Men det gjorde vi ikke. Til gengæld reagerede vi, så snart det gik op for os, at vi stod med alt for meget sprit på ét sted, siger sundheds- og ældrechef Birgit Gundorph-Malling fra Halsnæs Kommune.

Situationen kunne ifølge Frederiksborg Brand og Redning have været yderst farlig, og ifølge indsatsleder Peter Cowland fra Frederiksborg Brand og Redning 'er der jo en grund til, at man højest må opbevare 25 liter på ét sted. Det er en brandfarlig væske'. Det var ansatte hos kommunen, som i starten af maj undrede sig over det store lager. Kommunen kontaktede herefter Frederiksborg Brand og Redning, og spritten er nu opbevaret i flere containere på en grund i Hundested.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt