VORDINGBORG: Endnu inden Lindholm blev foreslået som center for afviste asylansøgere, blev planen om at lukke øen ned som forskningscenter en realitet. Nu da flygtningeideen for længst er opgivet, står tilbage, at øen stadig skal gøres fri for vira, så den kan afleveres i ren og sygdomsfri tilstand.
DTU, som har haft Lindholm siden 2017, skal aflevere øen til Bygningsstyrelsen, som ejer øen. Det skal ske, inden 2020 er slut, og derfor arbejder rundt regnet 40 mand derude hver dag, skriver Sjællandske.
DTU har landet en aftale med firmaet Tscherning, som har specialiseret sig i blandet andet miljøsanering og nedrivning.
- Vi er i opstarten og skal være færdige inden udgangen af 2020, siger Anders Bech Møller, driftschef i DTU, som kalder det en omfattende proces at desinficere øen, og det foregår efter alle de forskrifter, som er blevet aftalt sammen med Fødevarestyrelsen og DTUs virologiske eksperter.
Tscherning er ved at sætte telte op om nogle af bygningerne. Derefter sættes varmes på, så der bliver 70 grader inden under teltdugen. Efter fem dage skulle der ikke være mere virus i bygningerne.
Anders Bech Møller sammenligner det med at varme en kylling op, så den ikke længere indeholder salmonella. Han forklarer, at der udover opvarmningen af bygningerne foretages gasning og kemisk afvaskning på bestemte steder. Ifølge DTU løber prisen for rengøringen af Lindholm op i 47 mio. kr.
Uvis fremtid for øen
Hvad der skal ske med Lindholm efter nytår, er der tilsyneladende ingen, der kan svare på.
- Vi forsøger at komme i kontakt med Bygningsstyrelsen, men har ikke hørt noget, siger borgmester Mikael Smed (S).
Vordingborg Kommune har ikke selv nogen planer, men vi lytter til de forslag, der kommer, tilføjer han. Bygningsstyrelsen ved dog heller ikke selv, hvad der skal ske.
Planen er, at Lindholm overføres til Freja Ejendomme til videre formidling, når rengøringen er afsluttet. Hvad der herefter skal ske med øen, er derfor ikke besluttet endnu, siger kontorchef Pernille Vejby Bøggild Nielsen fra Bygningsstyrelsens Center for Udlejning til Sjællandske.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.