26 ansøgere fra hele landet får i dag tirsdag positivt svar på deres ansøgninger til Erhvervsministeriets Landdistriktspulje med tilsagn om støtte til deres projekter.
Mere præcist er det 15 forsøgsprojekter i landdistrikterne, der får i alt 5,2 mio. kr. i støtte til at fremme den grønne udvikling i landdistrikterne. Mens 2,7 mio. kr. går til i alt 11 projekter på de små øer til lokale initiativer, der kan understøtte erhvervsudvikling, bosætning og udviklingen af grønne og bæredygtige løsninger.
Eksempler på de støttede projekter er blandt andet opførelsen af en service- og mandskabsbygning på Orø til Østre færge. Ligesom foreningen Hannik og Energipunkt Frøstrup har fået penge til at udvikle løsninger, der kan tænke energiproduktion sammen med varmeproduktion, køling og anvendelse af regnvand.
I eksempelvis Østjylland præmieres i alt syv projekter. Mere præcist er det fire forsøgsprojekter, der får i alt 1,7 mio. kr. i støtte til at fremme den grønne udvikling i landdistrikterne. Mens knap 600.000 kr. går til tre lokale initiativer på henholdsvis Hjarnø og Tunø og småøernes skoler, der kan understøtte erhvervsudvikling, bosætning og udviklingen af grønne og bæredygtige løsninger.
- Vi har givet Landdistriktspuljen en grøn overskrift i denne ansøgningsrunde, fordi vi gerne vil være med til at kickstarte den grønne omstilling i landdistrikterne. Det er de lokale, der bedst kender deres egne nærområders udfordringer og muligheder. Det er derfor også dem, der som regel får de bedste idéer til nye tiltag. Det skal vi selvfølgelig bakke op om, og her er Landdistriktspuljen et rigtig godt redskab, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Erhvervsstyrelsen modtog i alt 101 ansøgninger fra hele landet, som tilsammen søgte om cirka 33 mio. kr. Ansøgningsfrist og tema for Landdistriktspuljens næste ansøgningsrunde vil blive meldt ud i starten af 2020.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.