Dømt til behandling efter trusler mod pædagog

KORT NYT24. NOV 2019 12.00

VIBORG: Efter en bortvisning fra et forsorgshjem har en 53-årig mand fra Give i vrede fremført voldsomme trusler mod en pædagog, der var ansat ved forsorgshjemmet, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Manden sagde - over telefonen -  at han ville 'komme og smadre pædagogen og smaske ham ned'. Til to andre vidner udtalte han lignende trusler rettet mod samme mand – herunder, at han ville sparke ham i hovedet og gøre ham invalid. Og senere til et tredje vidne: 'Sig til ham, at jeg kommer og nakker ham og skyder hovedet af ham'.

En overlæge advarede tilbage i 2018 om, at den 53-årige på daværende tidspunkt havde behov for psykiatrisk behandling, og at der var fare for yderligere kriminalitet, hvis han ikke fik den. Udover en enkelt udtalelse blev den 53-årige kendt skyldig i alle anklager. I sin vurdering tog dommeren hensyn til, at den tiltalte tilsyneladende var påvirket af sin psykiatriske diagnose på gerningstidspunktet. Derfor endte dommen altså med at lyde på en behandlingsdom uden længstetid.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt