Nyt retsmøde aflyst: Britta Nielsen er syg igen

KORT NYT22. NOV 2019 9.46
TEMA: Satspuljesvindel

Britta Nielsen er atter blevet syg og kan derfor ikke møde til fredagens retsmøde i sagen mod hende. Det oplyser retsformand Vivi Sønderskov Møller i Københavns Byret.

Det er uvist, hvad Britta Nielsen fejler. Om sygemeldingen har noget at gøre med hendes ildebefindende i sagens første uge, vides heller ikke. Til dagens retsmøde var planen, at flere af Britta Nielsens tidligere kolleger skulle vidne. I stedet ville anklagemyndigheden fremlægge yderligere dokumentation.

Dermed er den hårdtpressede tidsplan skredet endnu engang. Egentlig skulle der have været dom i slutningen af november, men det løb er kørt for længst. Faktisk er det uvist, hvornår sagen afsluttes. Retsformanden vil meget gerne have, at der berammes endnu en dag i retten, men forsvarer Nima Nabipour siger, at han har en meget stram kalender og derfor vil have meget svært ved at presse en ekstra dag ind på denne side af nytår.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev