dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Byggeriet af ny Storstrømsbro er sat under skærpet tilsyn

GULDBORGSSUND / VORDINGBORG: Byggeriet af den nye Storstrømsbro fra Falster til Sjælland er i de seneste måneder fortsat med at modtage adskillige påbud og forbud fra Arbejdstilsynet. Det er sket, efter der i forvejen var kommet fokus på arbejdsmiljøet ved byggeriet. Nu skærper Vejdirektoratet tilsynet med byggeriet, skriver TV2 Øst.

I løbet af de sidste to måneder har Arbejdstilsynet uddelt 18 strakspåbud og to forbud i forbindelse med byggeriet af den nye Storstrømsbro. Dermed er der i alt givet 87 straksforbud og syv forbud, i de to år Arbejdstilsynet har ført tilsyn med byggeriet. Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet, som TV2 Øst har fået aktindsigt i.

- Vi er ikke tilfredse med de mange påbud, vi arbejder hårdt på at bringe det ned. Selv om Storstrømsbroen er en af Danmarks største byggepladser, som har besøg af Arbejdstilsynet et par gange om ugen, så skal der ikke være så mange påbud. Vi har derfor igangsat en række initiativer ud over den almindelige sikkerhedsundervisning. Vi afslutter i november en sikkerhedskampagne, som har fokus på gangveje, oprydning og ergonomi, og håber at kunne se resultaterne af den særlige indsats, siger Niels Gottlieb, projektchef, Vejdirektoratet.

MG

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-storstroemsbro-er-sat-under-skaerpet-tilsyn

GDPR