SØNDERBORG / FAABORG-MIDTFYN: En bro mellem Als og Fyn kan ikke etableres uden at gøre 'uoprettelig skade' på både natur og dyreliv. Det er konklusionen i en uvildig rapport, som ikke tidligere har været omtalt. Det er Vejdirektoratet, som står bag miljøscreeningen af den fast forbindelse mellem Als og Fyn, skriver JydskeVestkysten.
Rapporten er fra januar i år, men har ikke tidligere været omtalt, og først for nyligt lagde Vejdirektoratet den på sin hjemmeside, efter at JydskeVestkysten havde spurgt, hvorfor rapporten ikke var offentliggjort. Vejdirektoratet slår i rapporten fast, at hele farvandet i Lillebælt er Natura 2000-område, beskyttet habitat 173 samt fuglebeskyttelsesområde ved navn F64. Rapporten konkluderer, at farvandet sammen med flere fynske åer er de Natura 2000-områder, som med sikkerhed vil blive direkte påvirket af projektet.
- Etableres en fast forbindelse mellem Als og Fyn, vil farvandet og Natura 2000-området skulle krydses uanset valg af linjeføring. Dette indgreb vil medføre en uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlæg- og driftsfasen, fremgår det af rapporten. Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder om at få vedtaget en fast forbindelse mellem Fynshav og Bøjden.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.