For første gang siden 2012 er indkomsterne i bunden af lønskalaen vokset relativt - altså i procent - mere end i toppen, viser tal fra Danmarks Statistik.
Grænsen for at være blandt den tiendedel i Danmark med laveste indkomster er steget med 2,4 pct. fra 2017 til 2018. Derimod er grænsen for at være blandt den rigeste tiendedel steget med 1,7 pct. det seneste år.
Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at der er færre unge i aldersgruppen 18-25 år, som typisk har lave indkomster - herunder SU. Derudover kan det ifølge Danmarks Statistik hænge sammen med, at beskæftigelsen i Danmark har været stigende.
Samtidig er færre personer på de laveste offentlige ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Det seneste år er der også blevet færre fattige. Antallet er faldet med 3500 personer til 254.000.
Fattigdom er defineret i forhold til den generelle levestandard i Danmark - og altså ikke set på verdensplan. Man er ifølge Danmarks Statistiks definition fattig, hvis man opfylder to kriterier:
En person eller familie skal have en indkomst - eksklusive pension - der er lavere end halvdelen af median-indkomsten i samfundet.
Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen tjener mindre, og halvdelen tjener mere. Det er i 2018 en årlig disponibel indkomst på 123.572 kr. eller lavere. Det andet kriterie er, at ens formue - eksklusive pension - skal være mindre end halvdelen af medianindkomsten.
Familier med en studerende som hovedforsørger og unge, der er flyttet hjemmefra i løbet af det seneste år, tæller ikke med i fattigdomsopgørelsen.
Udviklingen i indkomsterne det seneste år betyder desuden, at uligheden i Danmark er faldet en anelse.
Uligheden i et samfund opgøres statistisk ved Gini-koefficienten. Jo lavere Gini, jo mere lige er samfundet. Den er faldet til 29,1 fra 29,3.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
