Introprogram bragte ny topchef ud i virkeligheden

KRONIK 'Turen fra Lillebælt over Storebæltsbroen og nordpå tegner godt', reflekterer Steen Vinderslev, der skiftede kommunaldirektør-job fra Middelfart til Furesø og nu skal lytte til en noget anderledes dialekt.
10. NOV 2019 9.30

FURESØ: For knap et halvt år siden traf jeg en stor beslutning om at forlade en arbejdsplads og en landsdel, jeg var glad for, og hvor jeg havde arbejdet i 17 år. For tre måneder siden satte jeg mig for første gang i chefstolen i Furesø Kommune. Og sikke tre måneder.

Jeg er blevet mødt af super engagerede mennesker. De foldede et introprogram ud, der fokuserede på virkeligheden uden for rådhuset.

Første dag besøgte jeg Jobcentret, det største almene boligområde i Furesø med 4.000 borgere og en nedlagt skole. Den ene ende af den nedlagte skole huser et fremtidsværksted, hvor Furesøs skolebørn hjælper virksomheder med at løse deres problemer via innovative tanker. I den anden ende ligger Frivillighedscentret, hvor borgere kan selvorganisere alt fra træværksted og fællesskab for pensionerede mænd, mødested for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der sjældent forlader hjemmet og mange andre ting.

De følgende introdage besøgte jeg alle byens børnehaver, de fleste skoler, flyvestationen med natur og nybyggeri. Jeg besøgte erhvervsområder, familiebehandlingssteder og botilbud. Og kulturinstitutioner, sportsanlæg og kommende byggerier. Først til sidst blev jeg introduceret for Furesøs budgetter, rådhus-organisering mv. Og selv i introen til den kommunale drift – Driftsgården – udviklede det sig til mere.

Driftsgården inviterede mig i praktik en hel dag. Det sagde jeg ja til, og 1,5 måned efter mødte jeg op en onsdag morgen kl. syv hos dem, skiftede tøj og koblede mig på asfaltholdet. Jeg tog med sjakket ud og lappede huller i en vej. Efter tre timers arbejde skiftede jeg til en kedeldragt. Nu gjaldt det værkstedet. Jeg skiftede dæk på nogle af hjemmeplejens biler, skilte en bremse ad, sleb den og satte den sammen igen. Og så talte jeg igen med folk undervejs. Efter frokost trak jeg i arbejdsbukser og tilbragte nogle timer sammen med gartnerne med at plante blomster ud i et ny etableret bed.

Det var en super dag og så sigende for mit arbejde her. Vi talte lige ud af posen. Om alt fra tykkelsen på asfalten til folks børn. En kommune er en kompleks virksomhed, og det er vigtigt, at vi kender hinanden og kan tale sammen.

Mere end bundlinjen
En kommune handler ikke blot om bundlinjen. En kommune er et kæmpestort tandhjul af en masse livsvigtige elementer, der skal dreje rundt samtidig. Og medarbejderne er kommunens kit. Medarbejderne sørger for, at få dage gamle babyer har det godt; at alle børn udvikler sig personligt, fagligt og socialt; at udsatte borgere får hjælp. Kommunale medarbejdere hjælper nogle borgere med at finde et arbejde; samarbejder med erhvervslivet; laver lokalplaner; sikrer, at bygerier er lovlige; lægger rammerne for kulturlivet og idrætsklubberne; og lægger asfalt på vejen og cykelstier; plejer naturen. Til ære for borgerne.

Uanset om kommunen ligger ud til Lillebælt eller ud til Furesøen, handler det kommunale arbejde grundlæggende om det samme. Vi tilrettelægger og organiserer arbejdet for ansatte, så borgerne kan modtage den service, tilbud og hjælp, de har brugt for og efter de visioner, som politikerne har vedtaget.

Hvad er den største forskel mellem før og nu? Uddannelsesniveauet. Folk er særligt veluddannede her. Lange uddannelser og erfaring fra ministerier og styrelser. Dialekten er også anderledes. Men vi forstår hinanden. Og på grund af introprogrammet og de første tre måneders arbejde, oplever jeg, at jeg kender organisationen og kollegerne rimeligt godt tiden taget i betragtning. Turen fra Lillebæltsbroen, over Storebæltsbroen, nordpå og til Furesø tegner godt.

Af Steen Vinderslev, kommunaldirektør i Furesø Kommune og tidligere Middelfart.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev