Endnu en dispensation: Rostadion nærmere realisering

KORT NYT21. OKT 2019 8.22

GLADSAXE: Den ambitiøse renovering af landets nationale rostadion på Bagsværd Sø ser alligevel ud til at blive en realitet. Fredningsnævnet har nemlig givet dispensation, så opførelsen af stadionet alligevel snart kan gå i gang.

Gladsaxe har ellers fået hjemvist byggetilladelser - fx landzonetilladelsen. VM i sprint skulle have haft det nye stadion som rammer, men det nås ikke, og renoveringen påbegyndes efter OL-forberedelserne og VM i 2021, selvom stadionet skulle have stået klart allerede næste år.

Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune har sendt syv ansøgninger ind om dispensation, og det er anden gang, Fredningsnævnet godkender dispensationsansøgningerne. Sagen har måttet gå om i Fredningsnævnet på grund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gladsaxe. Efter mere end et års behandlingstid i Miljø- og Fødevareklagenævnet blev sagen sendt retur til Fredningsnævnet til fornyet behandling. Men nu er dispensationen altså givet igen.

ibs

Se flere stillinger
Nyhedsbrev