VESTHIMMERLAND: Nej til Netto. Men ja til Aldi og de andre virksomheder i nærheden. Sådan ser mulighederne fortsat ud i det omdiskuterede område i Farsø, hvor dagligvarebutikken Netto indtil for nylig regnede med at kunne åbne et supermarked. Det tillod kommunens lokalplan fra gammel tid nemlig, men i nutiden vil byens handelsfolk og to tredjedele af byrådet hellere samle handlen ved rådhuscentret, skriver Nordjyske.
Og det fik byrådets flertal til at forbyde projektet. Det skete med et såkaldt paragraf 14-forbud før sommerferien. Og igen i august, efter at man havde opdaget en fejl i sagsbehandlingen. Teknik- og miljøudvalget havde forbuddet mod Nettobutikken til afpudsning på sit seneste møde. Resultatet blev groft sagt, at man vekslede ét stort forbud i området til fire små, kan man sige.
Forbuddet kommer ikke til at gælde hele lokalplanens område alligevel, men kun de fire matrikler, der var aktuelle for Netto som køber og grundejerne som sælgere. De to naboer, der havde en aftale med Netto om at købe grunde til butikken, har varslet, at de sender klager til Planklagenævnet over byrådets forbud. Blandt andet fordi en tidsfrist ikke er blevet overholdt. Og får de ikke medhold i klagen, vil i hvert fald det ene hold ejere lægge sag an, har ægteparret, som ejer det meste af jorden, fortalt.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.