I langt størstedelen af kommunerne har man et udvalgsstyre, hvor det kommunalpolitiske arbejde i høj grad er henlagt til en række stående fagudvalg, som er nedsat af kommunalbestyrelsen. Nu har Vive - på opfordring af Økonomi- og Indenrigsministeriet - undersøgt styreformen.
Der er variationer i, hvorledes de enkelte kommuner konkret udfolder udvalgsstyret, men de overordnede rammer sættes af de regler for udvalgsstyret, som findes i den kommunale styrelseslov.
Meget har dog ændret sig for kommunerne. De er blevet større, og de har fået nye komplekse opgaver. Derfor er det værd at undersøge, om udvalgsstyret stadig fungerer hensigtsmæssig som styreform i de danske kommuner.
I efteråret 2018 bad Økonomi- og Indenrigsministeriet på denne baggrund Vive om at lave en undersøgelse af udvalgsstyret for at afdække, hvordan henholdsvis udvalgsstyret og alternative styreformer som borgmesterstyre, kabinetsstyre og forretningsudvalgsstyre kan tage hensyn til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab og professionalisme.
Som en væsentligt del af undersøgelsen har Vive afdækket erfaringer og holdninger til de forskellige styreformer blandt borgmestre, kommunaldirektører og kommunalpolitikere i 12 danske kommuner.
Resultater
Tidligere undersøgelser viser, at ingen styreform er perfekt. Forskellige styreformer har forskellige styrker og udfordringer. Udvalgsstyret kan særligt have udfordringer i forhold til at sikre politisk ansvarsplacering, visioner og koordination.
Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at selvom ansvarsplacering og koordinering nogle gange kan være udfordrede i udvalgsstyret, så er det langt fra givet, at styreformen fører til en utilfredsstilende varetagelse af disse hensyn.
Der er mange eksempler på, at man i kommunerne kan sikre en varetagelse af disse hensyn igennem en lang række initiativer. I nogle tilfælde er der dog også reelle vanskeligheder og utilfredshed med den måde, som udvalgsstyret fungerer på. De andre styreformer ville muligvis i nogle tilfælde kunne sikre en bedre varetagelse af nogle af hensynene, eksempelvis den politiske ansvarsfordeling. Det er dog stadig meget usikkert, hvor store positive effekter nye styreformer ville have. Samtidig vil de alternative styreformer også kunne give udfordringer i forhold til andre hensyn, blandt andet lægmandsinddragelsen.
Konklusion er derfor, at Vive ikke kan pege på en alternativ styreform, der entydigt vil kunne fremme varetagelsen af demokratisk ansvarsplacering, lederskab og professionalisme bedre end det nuværende udvalgsstyre.
Metode
Undersøgelsen er baseret på tre delementer. For det første har Vive kortlagt den allerede eksisterende viden om, hvordan styreformerne kan forventes at varetage hensynene til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab og professionalisme i kommunerne.
For det andet har Vive i 12 udvalgte kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende kommunalpolitikere, hvor vi har spurgt ind til politikernes erfaringer og holdninger til den eksisterende udvalgsstyreform. For det tredje har Vive gennemført et stort antal interviews med borgmestre, kommunaldirektører og kommunalpolitikere i disse 12 udvalgte kommuner.
Se undersøgelsen.
ka
