Vestforbrænding fyrer direktør: Brug for ny profil

KORT NYT20. SEP 2019 8.05

Vestforbrænding har fritaget direktør Peter Basland for tjeneste og besluttet at indlede en afskedigelsessag mod ham. Det oplyser selskabet i en kort pressemeddelelse. Afskedigelsen er begrundet med, at 'bestyrelsen har brug for en ny profil til den fremtidige ledelse af virksomheden', lyder det.

Vestforbrænding er landets største affaldsselskab og ejet af 19 sjællandske kommuner. Afskedigelsen sker også, efter at Ingeniøren har kunnet afsløre, at selskabet ikke kan dokumentere en stor del af genanvendelsen.

- Vi vil lægge stor vægt på at blive endnu bedre til genanvendelse og endnu bedre til samarbejdet internt i Vestforbrænding og med kommunerne. Og der kunne det være nyttigt nok at kigge efter en ny profil, der kan stå i spidsen for det, siger bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen (S) til Ingeniøren.

ibs

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev