
GRIBSKOV: Formanden for partiet Venstres Gribskov-afdeling Bjarne Pedersen meddelte på et ekstraordinært bestyrelsesmøde fredag aften sine bestyrelseskolleger, at han har besluttet at trække sig som formand og melde sig ud af Venstre med øjeblikkelig virkning, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Jeg går det i konsekvens af det, der skete før og under partiets hovedbestyrelsesmøde i lørdags, hvor en gruppe Venstre-medlemmer fik vores hidtidige formand Lars Løkke Rasmussen til at træde tilbage som formand. Jeg kan ikke være medlem af et parti, hvor medlemmerne afskæres muligheden for at få en debat om partiets politik, siger Bjarne Pedersen til Frederiksborg Amts Avis.
Bjarne Pedersen sluttede som direktør i Græsted-Gilleleje Kommune i 1996 for at blive børn- og unge direktør i Helsingør Kommune og fra 2010 kommunaldiretør. Han fratrådte for at gå på pension i 2015. Han stopper som lokal Venstre-formand netop som lokalafdelingen skal i gang med en vigtig opgave, at finde en ny borgmesterkandidat som afløser for den tidligere borgmester Kim Valentin, der nu er blevet medlem af Folketinget. Hvad der nu skal ske i bestyrelsen er endnu uvist. Foreløbig konstitueres næstformanden Torben Bo Dencker som formand.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.