
Så sent som i slutningen af januar bekendte Socialdemokratiet sig utvetydigt til Togfondens såkaldte timemodel, da partiet præsenterede en ny infrastrukturplan. Men nu er svaret mindre entydigt. Over for Ingeniøren går transportminister Benny Engelbrecht (S) nu ikke længere end at slå fast, at passagervækst i blandt andet Sverige viser, at 'jernbanen fortsat har potentiale til at levere et større bidrag til at løse trængselsudfordringerne', skriver Ingeniøren.
I forbindelse med at transportministeren for få dage siden meldte ud, at han vil have et samlet og opdateret overblik over alle Banedanmarks løse ender, spurgte Ingeniøren, om han stadig arbejder aktivt for indførelsen af timemodellen. I et skriftligt svar er der nu i stedet lagt op til, at timemodellen er et 'perspektiv', som vil indgå i forhandlinger.
- Et serviceeftersyn vil give os ro i maven og sikre en plan for, hvordan vi kommer i mål med alle de vigtige projekter, der er i gang på jernbanen, ligesom det vil bane vejen for de kommende forhandlinger om en infrastrukturaftale og en videreudvikling af fremtidens jernbane – herunder i forhold til perspektiverne i den såkaldte Timemodel, lyder det fra Benny Engelbrecht.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.