AALBORG: Siden lørdag eftermiddag har Aalborg Forsyning anbefalet borgerne i Aalborg Centrum at koge vandet pga. fund af bakterier i drikkevandet. Prøver viser nu, at vandet igen er rent, og kogeanbefalingen kan derfor ophæves igen.
- Vi er glade for, at de prøver, vi har taget de seneste dage, ikke viser et målbart bakterieindhold. Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet disse prøver og meddelt Aalborg Kommune, at kogeanbefalingen nu kan ophæves, siger Ole Neerup-Jensen, distributionschef i Aalborg Forsynings vanddivision.
Mængden af bakterier, der blev målt i prøverne, der resulterede i kogeanbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, lå tæt på den tilladte grænseværdi. Aalborg Forsynings indsats med at skylle rørsystemerne igennem vil gradvist blive droslet ned. Der vil fortsat blive udtaget ekstra bakteriologiske prøver fra ledningsnettet.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.