KØBENHAVN: Bydelen Ørestad i København får et helt nyt kombineret beboer- og kulturhus, der også skal rumme en daginstitution. Det oplyser By & Havn, som sammen med Københavns Kommune opfører byggeriet i samarbejde med udviklings- og entreprenørfirmaet KPC og AART architects.
Københavns Kommune bidrager med fem mio. kr. og årligt to mio. kr. til drift efterfølgende af kulturhuset, som kommer til at hedde Byens Hus og bliver 2.500 kvadratmeter stort. Det skal danne ramme om nye fællesskaber, kultur, natur og idrætsaktiviteter i området, lyder det. Derudover rummer byggefeltet en daginstitution på 2.200 kvadratmeter og 85 boliger fordelt på 6.700 kvadratmeter. By & Havn betaler 40 mio. kr.
- Byens hus bliver et samlingspunkt for borgerne i Ørestad Syd og skal danne ramme om kultur- og fællesskaber for folk i alle aldre. Vi ser frem til at se livet trives og arrangementer opstå på denne baggrund, siger kultur- og fritidborgmester Franciska Rosenkilde (ALT) om projektet, hvor borgere og interessenter i løbet af sensommeren skal inddrages i udarbejdelsen af en mere detaljeret plan.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.