Talblinde elever skal findes med ny test. Målet er at få identificeret og støttet elever omkring 4. klasse, som kan være velbegavede, men som døjer med en decideret funktionsnedsættelse, når det handler om tal og grundlæggende regnefærdigheder. Der er behov for, at materialerne nu afprøves mere i praksis.
Når elever forlader folkeskolen med ringe læse- og matematikfærdigheder, har det ikke alene stor betydning for elevernes muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, men også for resten af deres liv.
For nogle af disse elever, anslået en-to pct. af alle elever, er der imidlertid ikke tale om generelle indlæringsvanskeligheder og andre udfordringer, men om egentlig talblindhed eller dyskalkuli, som er den videnskabelige term.
- Egentlig talblindhed er en læringsudfordring, der er påvirket af en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Eleverne har meget store vanskeligheder med tal og størrelser og ved at fastholde grundlæggende regnefærdigheder, siger Lena Lindenskov, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
Der er gennemført et stort projekt om talblindhed, som nu er mundet ud i de første forskningsbaserede testmaterialer for talblindhed i en dansk kontekst. Projektet blev oprindeligt sat i gang på initiativ af Undervisningsministeriet.
- Det drejer sig om elever, der har meget svært ved simple beregninger, men som muligvis ingen problemer har med geometri eller undertiden endog meget abstrakt matematik, fortæller Bent Lindhardt fra Professionshøjskolen Absalon, der sammen med forskerne fra DPU, Aarhus Universitet har stået bag projektet.
Forskning i talblindhed er stadig ny
Der er i de senere år kommet stadig mere forskningsmæssig viden om talblindhed, både i Danmark og internationalt, men der er stadig tale om et relativt nyt forskningsområde.
- Skal man sammenligne, så er forskningen og erfaringsdannelsen så at sige 20 år bagud i forhold til et område som dysleksi. Engang var der eksempelvis udbredte fordomme om, at eleverne var ’dumme og dorske’, siden de havde så svært ved at lære sig at læse. I dag er det anerkendt – også i den almindelige offentlighed – at dysleksi er en specifik læringsvanskelighed og ikke et udtryk for dårlig begavelse eller generelle læringsvanskeligheder, siger Bent Lindhardt.
Det var en del af baggrunden for, at Undervisningsministeriet i 2014 satte gang i udviklingen af en standardiseret national talblindhedstest med tilhørende vejledningsmateriale.
Første valide test i Danmark
Der har ikke tidligere eksisteret nogen former for testværktøjer i en dansk kontekst, som var forskningsunderbyggede nok til at identificere talblindhed. På baggrund af eksisterende dansk og international forskning, og i et tæt samspil med praktikerne i skolen, har forskerne derfor nu udviklet det første egentlige samlede testmateriale for talblindhed. Testen er blevet afprøvet i flere omgang med mange elever, og forskerne har igennem forløbet været i dialog med flere end 700 lærere og matematikvejledere.
Forskerne kalder det nye værktøj for et testbatteri, fordi det indeholder flere forskellige typer kortlægning: En observationsguide lærerne kan bruge i 2-4. klasse, en digital test og vejledning for 4. klasse, en samtaletest med manual og en generel kognitiv udredning fra PPR.
Observationsguiden er en håndsrækning til matematiklæreren i indskolingen. Gennem omkring 40 observationspunkter vil læreren kunne identificere mulige elever, som kunne være i risiko for talblindhed. Elever som matematiklæreren i 4. klasse kan overveje at gennemføre en talblindetestning med, begyndende med en digital test.
Talblindetesten er i første omgang lavet med henblik på elever i 4. klasse, men forskerne peger på, at testen på sigt bør udvikles, så den også kan bruges i udskolingen, på ungdomsuddannelser og blandt voksne. Som et af flere skridt på vejen mod at flere elever med matematikvanskeligheder får relevant støtte.
MG
Læs hele rapporten om talblindhed her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
