Seks hospitaler i Hovedstaden får ny gartner

KORT NYT15. MAJ 2019 8.28

HOVEDSTADEN: Tre hospitaler på seks matrikler i Region Hovedstaden skal have ny gartner. Efter et udbud har regionen valgt OKNygaard til at tage sig af beplantning, græs, belægning og vedligehold, oplyser firmaet.

Firmaet overtager også de 21 medarbejdere, og dermed har firmaet et forspring, når det gælder lokalkendskab. Medarbejderne kommer fra Region Hovedstaden og rykker dermed direkte fra det offentlige og til OKNygaard som privat arbejdsgiver, oplyser direktør Kim Aaskov til dknyt. Entreprisen starter 1. juli 2019.

- Vi overtager seks meget velholdte adresser, som selvfølgelig skal føres videre i samme gode standard. Det er områder, hvor der kommer mange mennesker, og som samtidig skal være smukke og velholdte hele tiden. Det kræver en solid gartnerfaglig kunnen. Det er en udfordring vi glæder os til at tage hul på, siger direktøren.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt