dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

VUC Syd må nedlægge hver fjerde stilling

KORT NYT
7. MAJ 2019 10.56

VUC Syd må endnu engang fyre en stor del af skolens ansatte. Skolen er i så store økonomiske problemer, at der nu skal nedlægges 45 stillinger. Det skriver JydskeVestkysten.

Det er tredje gang på et år, at VUC Syd gennemgår en fyringsrunde. Skolen er i massive økonomiske problemer, og VUC Syd skal finde driftsbesparelser for cirka fem mio. kr. i år og cirka 27 mio. kr. i 2020 for at få sin økonomi til at hænge sammen og nå i mål med en genopretningsplan. Den blev skolen pålagt at udarbejde tidligere i år, da Undervisningsministeren besluttede at bevare skolen.

Ifølge formand for VUC Syds midlertidige styre Laust Joen Jakobsen kan det ikke lade sig gøre at få balance i driften uden at gennemføre væsentlige organisatoriske tilpasninger. I 2018 blev 78 medarbejdere på VUC Syd fyret i to andre fyringsrunder. Derudover er der også blevet nedlagt en lang række stillinger gennem blandt andet frivillige fratrædelser.

MG
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vuc-syd-m-nedlaegge-hver-fjerde-stilling

GDPR