FOLKETINGET: Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) har ved et møde i Miljø- og Fødevareudvalget fået tildelt den varslede næse for håndteringen af muslingefiskeri i Storebælt.
- Det er en alvorlig sag, for hun har lige fået en næse for et par måneder siden, og nu får hun endnu en, så der er efterhånden mange næser i hendes klædeskab, siger fiskeriordfører Ib Poulsen (DF) med henvisning til den næse, som ministeren fik i februar efter sin håndtering af østers- og muslingekvoter.
Det er Berlingske, som har afdækket, hvordan myndighederne i en årrække har givet nogle af landets største muslingefiskere unik adgang til at fiske i Storebælt. Fiskerne har ifølge avisen tilsyneladende bare kunnet ringe til embedsmænd og få adgang til fangsterne. De ekstra muslingefangster er givet gennem et såkaldt forsøgsfiskeri, som i flere måneder ad gangen har givet Danmarks største muslingefiskere mulighed for at fange blåmuslinger i udvalgte områder.
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.