MARIAGER: Meget få vil have den, alligevel tegner der sig et politisk flertal for at bruge 377 mio. kr. på en omfartsvej udenom Mariager. Vejen kom på Dansk Folkepartis opfordring med i regeringens trafikplan, og den er også nævnt i Socialdemokratiets infrastrukturplan. Dermed er de otte kilometer asfalt prioriteret af det nuværende Folketings tre største partier. Det skriver DR Nordjylland.
Planerne om en omfartsvej er mødt med forargelse fra både det lokale erhvervsliv, handelsstandsforening og store dele af byrådet i Mariagerfjord Kommune. Også trafikforsker Harry Lahrman fra Aalborg Universitet kalder planerne for spild af penge. Alligevel fastholder socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn, at vejen er relevant.
- Vi synes projektet kan være relevant på et tidspunkt, og indgår gerne i en forhandling med regeringen og Dansk Folkeparti, siger Rasmus Prehn til DR Nordjylland.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.