
Det to år gamle Middelfart Rådhus repræsenterer sammen med det et år ældre rådhus i Skanderborg state of the art inden for nutidigt, offentligt byggeri og fremstår som skoleeksempel på fremtidens rådhus.
Dem er der nogle stykker af under planlægning, ligesom adskillige allerede er bygget ovenpå kommunalreformen og den økonomiske krise, som satte en dæmper på store investeringer for ti år siden.
Nu planlægges og bygges der igen som en naturlig manifestation af de mange fusioner, som kommunalreformen resulterede i. De nye rådhuse skal signalere fællesskab og klinke eventuelle skår og sårede følelser, som magtfordelingen mellem større og mindre kommuner i fusionerne udløste. Og så skal et nyt rådhus effektivisere og strømline en administration, som langt fra alle steder har fungeret optimalt i kommunalreformens første tiår, forklarer siger Jesper Pagh, forsker ved arkitektskolen i København og forfatter til en ph.d. om offentligt byggeri.
- Byggerierne kommer helt naturligt til at afspejle reformens karakter og grundelement, som jo er 'fusion'. En af udfordringerne i nutidigt rådhusbyggeri er at samle administrationen, som man indledte kommunalreformen med at sprede ud af blandt andet politiske hensyn, fordi man slog mange mindre kommuner sammen. Siden har man fundet af ud af, at forventningerne til specielt fjernarbejde ikke holdt stik. Og at det kan være svært at drive administration, hvis medarbejderne er spredt, selv om afstandene ikke er mere end 10-15 km, siger han.
Abonnenter på kommunen.dk kan læse hele artiklen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.