Underjordiske bassiner skal opsamle Frederiksberg-regn

KORT NYT27. FEB 2019 15.15

KØBENHAVN / FREDERIKSBERG: Et nyt skybrudsprojekt på Peter Bangs Vej er nu på vej i et samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, skriver minby.dk. Der skal anlægges to lange, lukkede bassiner under jorden i hver side af vejen. Bassinerne kan tilsammen rumme 2.400 kubikmeter regnvand.

På selve vejen kommer der grønne bede mellem cykelsti og vejen, og der plantes 29 nye træer i selskab med græs og urter. Bedene vil fungere som afvandingskanal for cykelsti og fortov. Antallet af p-pladser til biler i området falder med fire for at gøre plads til træer og grønne bede.

Skybrudsprojektet skal sikre Frederiksberg mod oversvømmelser. Peter Bangs Vej har allerede et afsluttet skybrudsprojekt - og nu kommer der altså et til.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt