
Det bliver et kendt ansigt i Vive, dr. scient.pol., professor i offentlig forvaltning, institutleder på Copenhagen Business School (CBS) og bestyrelsesmedlem, Lotte Jensen, der til marts overtager direktørstolen i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hun sætter sig i den efter Mette Deding, som har været konstitueret i stillingen siden august sidste år, efter Mickael Bech forlod direktørstolen efter blot et år til fordel for en stilling som professor i sundhedsledelse på Aarhus Universitet.
Lotte Jensen tiltræder som direktør den 1. marts, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet. Hun har siden 2013 været leder af institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS) og medlem af Vives bestyrelse.
- Jeg har stor respekt for Lotte Jensen som både forsker og leder. Vi kender allerede hinanden fra arbejdet i Vives bestyrelse, og jeg har fuld tillid til, at hun kan løfte opgaven, siger bestyrelsesformand Nina Smith.
Lotte Jensen sad også i bestyrelsen i Kora, som blev bevaret, da Kora og SFI fusionerede og blev til Vive den 1. juli 2017.
- Relevant analyse og forskning af høj kvalitet er en helt grundlæggende forudsætning for både den demokratiske debat og en fornuftig prioritering og styring af den offentlige sektors velfærdsområder til gavn for både borgere og motiverede medarbejdere og ledere, siger Lotte Jensen om sin nye stilling i forsknings- og analysecentret.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.