Paradigmeskift: Mindre ansvar, men flere udgifter til kommuner
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

Paradigmeskift: Mindre ansvar, men flere udgifter til kommuner

Et omstridt lovforslag med markante kommunale ændringer af blandt andet udlændinge- og integrationsloven førstebehandles i dag efter kritik af ministeren.

FOLKETINGET: Et paradigmeskift i udlændingepolitikken. Sådan kaldes et 175 sider langt lovforslag fremsat den 15. januar, som førstebehandles i Folketinget i dag.

Forslaget ændrer blandt andet udlændinge- og integrationsloven og vil, hvis det vedtages i sin nuværende form, eksempelvis betyde, at kommuner ikke længere behøver at sikre permanent bolig til nyankomne flygtninge.

Blandt andet derfor er lovforslaget allerede kommet i strid modvind, inden det overhovedet er vedtaget. Røde Kors peger nemlig på, at fast bolig er noget af det vigtigste for flygtninges muligheder for at falde til, ligesom det kan svække integrationen socialt og arbejdsmæssigt, vurderer sektionsleder Niels Svankjær Christiansen.

- Det bliver en rigtig svær situation at stille flygtninge i, siger han til Ritzau.

Det er også med forslaget fra finansloven, at det omstridte udrejsecenter på øen Lindholm for blandt andet udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste skal indføres i loven, og i forslagets indledning lyder det: 

'Aftalen (indgået med DF, red.) på udlændingeområdet indeholder en ny tilgang til udlændinge- og integrationsområdet med fokus på midlertidighed og hjemsendelse, der sender et klart signal om, at flygtninges ophold i Danmark er midlertidigt, og at Danmark har både viljen og evnen til at agere hurtigt og effektivt, når grundlaget for den enkeltes opholdstilladelse ikke længere er til stede.'

Fremsat inden høringsudløb
Allerførst er integrationsminister Inger Støjberg (V) også blevet kritiseret for at have fremsat lovforslaget, inden høringsperioden overhovedet udløb. Derfor fik interessenter og organisationer som Røde Kors og FOA reelt ikke fik mulighed for at komme med input, selvom de havde arbejdet for at nå at komme med høringssvar inden deadline. Et arbejde, der altså var spildt.

Det blev mødt med kritik fra både høringsparter og Folketingets formand:

- Det er kritisabelt, at fristen ikke er blevet overholdt, så man ikke har kunnet tage højde for de høringssvar, som kommer i de sidste dage. Desværre er det et tilbagevendende problem. Sådan bør det ikke være, lød det fra siger Pia Kjærsgaard (DF) til Jyllands-Posten.

Ministeren forklarede den hurtige fremstilling med, at det var vigtigt at få vedtaget initiativerne i finansloven hurtigst muligt.

Halvering af kommunal refusion 
Med forslaget kommer også stramninger, som kan ramme flygtninges muligheder for enkeltydelser til eksempelvis tandlægebesøg og medicin.

I forslaget lyder det nemlig, at regeringen vil afskaffe det tilskud på 50 pct., som staten i dag yder til kommuner i forbindelse til flygtninges enkeltudgifter, sygebehandling mv. Det møder også kritik fra blandt andre kommunalforsker Kurt Houlberg fra Vive. Han vurderer over for Jyllands-Posten, at det kan betyde, at nogle kommuner bliver mere tilbageholdende med tilskuddene: 

- Fjerner man den direkte refusion, vil de her ydelser i højere grad indgå i kommunernes samlede vurdering af, hvor de får mest for pengene. Og det er ikke sikkert, at denne specifikke ydelse vil blive prioriteret lige så højt som nu, siger han til Jyllands-Posten.

Det lykkedes ikke avisen at få et interview med Inger Støjberg, men i et skriftligt svar til avisen, skriver hun:

- Forslaget ændrer ikke på flygtninges rettigheder og muligheder for at få hjælp.

Kommunernes udgifter til blandt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og introduktionsprogram vil fortsat refunderes af staten med 50 pct.

Det er planen, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. marts. Inden da skal det igennem de tre behandlinger.

Læs hele lovforslaget her.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt